19-08-2022

Snake er tilbage – og den overvåger danske medarbejdere

Foto: Pixabay



Check Point Research beretter i sin seneste Global Threat Index-rapport, at Snake keyloggeren nu er den største cybertrussel mod danske virksomheder. Check Point opfordrer derfor danske virksomheder til at være opmærksomme på denne malware, da den kan have store konsekvenser for både virksomheder og medarbejdere.

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index-rapport for juli 2022 over de største cybertrusler mod danske virksomheder. Rapporten viser, at det berygtede Emotet-botnet tilsyneladende har holdt ferie i juli, hvor botnettet blot har ramt 0,74 pct. af alle danske virksomheder. Til gengæld viser rapporten også, at Snake-keyloggeren nu er den største trussel mod danske virksomheder. I juli ramte den således 2,6 pct. af alle danske virksomheder.

Snake er en særdeles farlig malware for både virksomheder og medarbejdere, da den gemmer alt, hvad brugerne taster på deres computer og telefon – og sender efterfølgende disse informationer til cyberkriminelle, der udnytter dem til deres egen fordel.

- Til trods for, at Snake-keyloggeren er en malware, der kommer og går, må den ikke undervurderes, da den giver cyberkriminelle mulighed for at se alt, hvad medarbejderne foretager sig på deres enheder. Det er et problem, fordi hackere dermed potentielt kan se fortrolige oplysninger, men i høj grad også fordi vi ved, at mange medarbejder benytter det samme password til flere forskellige konti, siger Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark.

- Det giver dermed de cyberkriminelle endnu flere muligheder for at stjæle følsomme oplysninger på både medarbejderen og virksomheden. Derfor er det uhyre vigtigt, at danske virksomheder har fokus på at uddanne deres medarbejdere i at spotte cybertrusler og sørge for at indføre politikker, der sikrer stærke passwords og adgangsteknologier, som f.eks. multifaktorgodkendelse,



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk