05-11-2021

Skræmmende tendens: Hackere stjæler cryptovaluta ved hjælp af Google-annoncer

Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark.

Check Point Software Technologies har opdaget en ny tendens, hvor cyberkriminelle benytter annoncer på Google til at lokke intetanende brugere til at udlevere passwordet til deres crypto-wallet. Analytikere hos Check Point Software Technologies kan således rapportere, at der blev stjålet cryptovaluta til en værdi af over 3,2 millioner kroner ved at benytte Google-annoncer hen over forrige weekend.

I løbet af forrige weekend opdagede Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, at cyberkriminelle stjal cryptovaluta til en værdi af mere end 3,2 millioner kroner. De cyberkriminelle havde held med at få adgang til brugernes crypto-wallet, hvor valutaen bliver opbevaret, ved at annoncerer via Google Ads, hvor de udgav sig for at være populære crypto-platforme som f.eks. Phantom App, MetaMask and Pancake Swap. Når en bruger klikkede på annoncen, blev de lokket til at udleverer deres password til deres personlige crypto-wallet, hvorefter de kriminelle havde frit spil til at stjæle brugernes cryptovaluta.

- Historisk set har de cyberkriminelle benyttet sig af emails til denne type af phishing, men det lader til, at de nu i højere grad benytter annoncer på Google til at lokke intetanende brugere i fælden. Det er tilsyneladende en ret effektiv måde, da de kriminelle stjal for flere millioner kroner af cryptovaluta på blot få dage. Derfor forventer jeg heller ikke, at det er en tendens, der stopper, men tværtimod bliver mere udbredt, fortæller Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark. Han fortsætter:

- Den nye tendens understreger også, at cyberkriminelle altid finder nye måder at stjæle data og penge. Vi opfordrer derfor alle personer og virksomheder, der har cryptovaluta, til være opmærksomme på url’en i deres browser, når de tilgår crypto-platforme, og helt undgår at klikke på annoncer, der handler om cryptovaluta.

Eksempler på de cyberkriminelles Google-annoncer kan ses her.

Om Check Point Software Technologies

Check Point Software Technologies (www.checkpoint.com) er verdens største leverandør af it-sikkerhedsløsninger til både offentlige institutioner og private virksomheder. Check Point Infinitys portefølje af løsninger beskytter kunderne mod 5. generations cyberangreb med en uovertruffen fangstrate af malware og andre typer af trusler. Infinity består af tre centrale søjler, der leverer kompromisløs sikkerhed og 5. generation trusselforebyggelse på tværs af virksomhedsmiljøer: Check Point Harmony til fjernbrugere; Check Point CloudGuard for automatisk sikring af clouds; og Check Point Quantum, der beskytter netværksperimeter og datacentre - alt sammen styret af branchens mest omfattende, intuitive samlede sikkerhedsstyring. Check Point yder beskyttelse til over 100.000 organisationer i alle størrelser.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk