22-06-2021

Sikkerhedstip om ransomware

Datatilsynet ser regelmæssigt sager, hvor kriminelle skaffer sig adgang til it-systemer, spærrer filerne og kræver en løsesum for at låse dem op igen. Tilsynet har lavet en kort video, hvor man får gode råd til at undgå problemet.

Datatilsynet får løbende underretninger om brud på persondatasikkerheden, der bunder i ransomware-angreb. Et ransomware-angreb er en situation, hvor uvedkommende skaffer sig adgang til et it-system, krypterer filerne og kræver et beløb for at frigive dem.

I en kort video giver Datatilsynets it-sikkerhedsspecialist og jurist Allan Frank nogle konkrete råd til, hvad man kan gøre for at gardere sig mod disse angreb, og hvordan man med en god backup kan håndtere situationen, hvis uheldet alligevel skulle være ude.

Se videoen via dette link.

Tjekliste med gode råd
Datatilsynet kommer også med en tjekliste over ting, man med fordel kan gøre for at undgå at blive ramt af ransomware - og for at kunne håndtere det bedst muligt, hvis man alligevel bliver ramt:

Beskyt dine systemer og netværk med en firewall

Patch dine programmer

Forklar medarbejderne om forbrydernes angrebsvinkler (vær forsigtig med links og vedhæftede filer)

Begræns mulighederne for at eksekvere scripts og kode på brugernes maskiner

Sæt filtre på modtagne mails

Overvej, om du har brug for netværksovervågning

Sørg for at have dokumentation af, hvordan dit system er sat op

Sørg for at tage backup - også af systemkonfigurationer, nødvendige opsætninger mv.

Sørg for, at din backup opbevares i et andet miljø end dit normale netværk

Tjek dine backups jævnligt

Afprøv jævnligt, om du kan reetablere fra backup til fuldt drift jævnligt



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk