08-09-2021

Sårbarhed i Whatsapp

Check Point Research har identificeret et sikkerhedsproblem i WhatsApps billedfiltrerings-funktion. Ved at anvende bestemte billedfiltre på et specielt designet billede og sprede det via Whatsapp ville angribere kunne udnytte sårbarheden for at få adgang til følsomme brugerdata i Whatsapp.

- Med over to milliarder aktive brugere er Whatsapp et attraktivt mål for cyberkriminelle. Brugerinformation kan både være hård valuta og bruges til yderligere bedrageri og indtrængen, siger Mats Ekdahl, sikkerhedsekspert hos Check Point Software.

Det anslås, at der dagligt sendes over 55 milliarder beskeder via Whatsapp, 4,5 milliarder fotos og en milliard videoer. Check Point opdagede sårbarheden, da de forsøgte at skifte mellem forskellige billedfiltre i Whatsapp, og tjenesten crashede. Forskerne så derefter, at en af fejlene var en hukommelseskorruption, som førte dem videre til sårbarheden.

Sårbarheden blev rapporteret direkte til Whatsapp, som var hurtig til at handle. Whatsapp har inkluderet en løsning på problemet i version 2.21.2.13 af tjenesten.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk