07-02-2025

Så er aftalen om fængslet i Kosovo på plads

Kriminalforsorgen og den kosovariske kriminalforsorgsmyndighed har nu underskrevet samarbejdsaftalen for fængslet i Kosovo, som skal modtage udvisningsdømte kriminelle udlændinge.
Aftalen indeholder bl.a. nye tidsestimater for renoveringen af fængslet, hvilket medfører, at fængslet først kan tages i brug den 1. april 2027 i stedet for som tidligere estimeret 1. september 2026.

Aftalen omhandler i høj grad, hvordan den konkrete håndtering af dagligdagen skal se ud, og er derfor et afgørende skridt for, at fængslet kan blive taget i brug.

Parterne er blevet enige om en række forhold for driften af fængslet, så forholdene grundlæggende svarer til i fængslerne i Danmark. Det gælder fastlæggelse af antal fængselsbetjente, specificering af krav til fængslets fysiske rammer, bestemmelser om transit og transport af indsatte og de indsattes aktiviteter, rettigheder og forpligtelser.

– Det er virkelig glædeligt, at samarbejdsaftalen mellem de to landes myndigheder nu er blevet underskrevet. For mig er det endnu en milepæl på vejen mod, at vi kan sende udvisningsdømte kriminelle udlændinge til Kosovo. Det er på grund af det gode samarbejde med kosovarerne, at vi er nået hertil. Det her store og banebrydende projekt står meget højt på min dagsorden, og det er det fortsat gode samarbejde landene i mellem, der vil bære projektet i mål, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Og kommentaren fra hans kollega i Kosovo, Albulena Haxhiu, er:

– Today, we confirm reaching the Technical Agreement, deriving from the ratification of the Treaty between the Republic of Kosova and the Kingdom of Denmark, for renting the place of correctional institution in Gjilan. This is a very important step towards succesful impelemetation of this Treaty and it is a proof of commitments of both countries to a sustainable and effective cooperation in the justice aspect.

- Through this, the Republic of Kosovo not just it deepens the partnership with the Kingdom of Denmark, but also benefits from investments and advanced standards of Danish Correctional System, that will contribute on improving the conditions of our correctional institutions.

Fakta om Kosovo

Kosovo erklærede uafhængighed fra Serbien den 17. februar 2008 og fungerer de facto som en selvstændig stat. Over 100 lande, herunder USA, Storbritannien, Tyskland og Danmark, anerkender Kosovo som en uafhængig stat. Serbien, Rusland, Kina og en række andre lande anerkender ikke Kosovos uafhængighed og betragter det stadig som en del af Serbien. EU er delt i spørgsmålet, da nogle medlemslande (f.eks. Spanien og Grækenland) ikke anerkender Kosovo. Kosovo er medlem af flere internationale organisationer, men endnu ikke af FN, da Rusland og Kina har blokeret det i FN’s Sikkerhedsråd.

Kilde: ChatGPT




Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk