17-04-2021

Politiet: Lad være med at forfalske Coronpas og -tests

Politiet har oplevet eksempler på, at borgere møder op til køreprøve uden det fornødne coronapas eller gyldig negativ corona-test. To køreskoleelever er blevet sigtet for dokumentfalsk.

Fyns Politis køreprøvesagkyndige har måttet bortvise to køreskoleelever, som skulle til køreprøve, fordi de ikke havde gyldige coronapas. Da de samtidigt havde forsøgt at forfalske gamle testsvar ved at rette datoerne på deres prøveresultater, så blev det også til to sigtelser – én til hver – for dokumentfalsk.

Det er ikke bare dumt - det er strafbart
Meldingen fra de køreprøvesagkyndige i Fyns Politi er klar:

- Lad vær’! Vi tjekker det faktisk, og det er dumt både at gå glip af sin køreprøve, udsætte andre for evt. smittefare og blive sigtet for dokumentfalsk.

Straffen for dokumentfalsk er ifølge straffeloven bøde eller fængsel indtil 2 år.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk