18-12-2025

Nyt nordisk-baltisk cyber-konsortium får hovedsæde i Danmark

Vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Christine Engel Christensen

Cyberangreb kender ingen landegrænser. Derfor sætter syv lande sig sammen for bedre at kunne analysere, opdage og forhindre cyberangreb på tværs af Baltikum og Norden. Styrelsen for Samfundssikkerhed står i spidsen for det nordisk-baltiske cybersamarbejde. Projektet er støttet af EU via Digital Europe og har et budget på ca. 110 mio. kroner.

Nordic Baltic Cyber Consortium (NBCC) er et nordisk-baltisk cybersamarbejde støttet af EU. Projektet ledes af Danmark, under Styrelsen for Samfundssikkerhed, med deltagelse af cybermyndigheder fra Island, Finland, Norge, Estland, Litauen og Letland.

Landene skal bl.a. dele adgang til kommercielle cybertrusselsefterretninger og etablere en fælles datadelingsplatform. NBCC vil også danne ramme for udvikling og udbredelse af nye teknologier, herunder løsninger baseret på kunstig intelligens, og skal fremme samarbejdet med private aktører og forskningsmiljøer i regionen.

NBCC skal styrke de nationale cybersikkerhedsmyndigheder i den nordisk-baltiske region, således at NBCC og de nationale myndigheder gensidigt understøtter hinanden og bidrager til et fælles situationsoverblik på cyberområdet.

NBCC skal fungere som en tværnational Cyber-Hub. Det betyder, at NBCC kommer til at indgå i et bredere samarbejde med cyberinstitutioner i EU og de andre tværnationale Cyber-Hubs med henblik på at styrke cybersikkerheden på tværs af EU.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk