Siden fremlæggelsen af lovskitsen for den kommende revision af logningsreglerne i marts 2021 har Justitsministeriet været i dialog med myndighederne og telebranchen om den nærmere udformning af selve lovforslaget.

Ambitionen har været at nå frem til en model, som sikrer, at myndighederne – inden for rammerne af EU-retten – har de bedste muligheder for at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet.

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

- Vi foreslår ikke at ændre logningsreglerne af lyst, men fordi vi skal. Logning er et vigtigt redskab for vores politi, og en ændring af reglerne vil få konsekvenser for politiets efterforskning. Regeringen så helst, at vi kunne fortsætte med at logge, som vi gør i dag, men det er desværre ikke en mulighed. Vi vil selvfølgelig fortsat kæmpe for, at der findes en langsigtet løsning i EU-regi. Lige nu bliver vi bare nødt til at sikre, at politiet får mulighed for at benytte loggede oplysninger i videst mulig omfang. Med lovforslaget vil regeringen give vores myndigheder de bedst mulige rammer for efterforskning og strafforfølgning, så de fortsat kan anvende logning i sager om grov kriminalitet som vold, drab, seksualforbrydelser og bandekriminalitet. Derfor er vi gået så langt, som vi overhovedet kan inden for rammerne af EU-retten.

En todelt logningsordning
I lovskitsen lagde regeringen op til, at der fremover skulle gælde en todelt ordning for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten: Hvis der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, vil der kunne logges generelt og udifferentieret, dvs. logning af alle brugere over hele landet. Hvis truslen ændrer sig, vil der kun kunne logges målrettet mod bestemte personer og områder.

Herudover er det i henhold til EU-Domstolen centralt, at den generelle og udifferentierede logning ikke bliver systematisk. Det betyder, at selv hvis truslen forbliver på det nuværende alvorlige niveau, vil man ikke systematisk kunne opretholde den generelle og udifferentierede logning.

Rammerne er blevet konkretiseret
Regeringen har på baggrund af de sidste måneders drøftelser bl.a. konkretiseret den todelte ordning i lovforslaget. Det gælder særligt den nye målrettede logning. Her foreslår regeringen nu en model for, hvordan logning målrettes personer og områder med forbindelse til grov kriminalitet.

Regeringen har ligeledes fastsat, hvad der forstås ved ’grov kriminalitet’ i lovforslaget. Det vil betyde, at ud over forbrydelser som terror, drab og bandekriminalitet, så vil de fleste seksualforbrydelser og forbrydelser mod liv og legeme, som f.eks. vold, også være omfattet.

På baggrund af drøftelserne med telebranchen og myndighederne har regeringen desuden ændret omfanget af, hvilke oplysninger teleselskaberne mv. efter lovforslaget skal logge sammenlignet med lovskitsen.

Hvor lovskitsen lagde op til at udvide pligten, så teleselskaberne skulle logge flere typer af oplysninger, lægger lovforslaget op til, at det alene skal være de oplysninger, som teleselskaberne allerede er forpligtede til at logge i dag, der også fremadrettet vil skulle logges.

De nye regler forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.

Lovforslaget i hovedtræk
Der lægges fortsat op til, at der – som i dag – skal kunne foretages generel og udifferentieret logning, når det vurderes, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.

Når der ikke foreligger en sådan alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed – eller hvis den generelle og udifferentierede logning vurderes at være blevet systematisk – vil teleselskaberne mv. være forpligtede til at foretage målrettet logning. Der lægges op til både personbestemt og geografisk målrettet logning: Det vil sige logning målrettet bestemte personer og områder, der vurderes at have en forbindelse til grov kriminalitet.

Der lægges op til, at der fortsat skal gælde en pligt for teleselskaberne mv. til generelt og udifferentieret at logge oplysninger om en brugers adgang til internettet (herunder IP-adresser) uafhængigt af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

For at myndighederne kan få adgang til oplysninger logget som følge af en pligt til generel og udifferentieret logning (bortset fra IP-adresser) eller målrettet logning, vil det kræve, at der – som i dag – indhentes en retskendelse, og at oplysningerne indhentes for at beskytte den nationale sikkerhed eller bekæmpe grov kriminalitet.

Politi og anklagemyndighed kan hastesikre loggede oplysninger (pålægge teleselskaberne mv. at gemme de oplysninger, som de er i besiddelse af på anmodningstidspunktet). For trafik- og lokaliseringsdata vil det være et krav for adgang, at det sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

Der lægges op til, at der kan fastsættes regler om registrering og verifikation af unikt ID (for eksempel et CPR-nummer) på abonnenten, der registreres i nummeroplysningen (den såkaldte 118-database). Formålet er at sikre en entydig identifikation af relevante personer og effektivt understøtte målrettet personbestemt logning. I perioder, hvor der foretages målrettet logning, vil det være afgørende, at de rette personer logges.

Kravene om registrering af abonnenter vil også gælde for taletidskort. Det vil indebære, at det fra lovens ikrafttræden ikke længere vil være muligt at købe uregistrerede taletidskort.

Fakta om logning
Loggede oplysninger anvendes i langt de fleste efterforskninger af grov kriminalitet som drab, grovere narkotikakriminalitet og hjemmerøveri. I 2020 blev der således indhentet loggede oplysninger 372 gange i 49 sager om drab, 202 gange i 199 sager om smugling mv. af narkotika og 170 gange i 166 sager om røveri mod person i egen bolig (hjemmerøverier).

I dag er teleselskaberne mv. forpligtede til at logge teletrafik samt udlevere oplysninger herom til brug for kriminalitetsbekæmpelse, herunder også bekæmpelse af mindre grov kriminalitet. Logningsforpligtelsen gælder generelt og udifferentieret, dvs. alle brugere og over hele landet.

Med EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 vurderes det ikke fremadrettet foreneligt med EU-retten at pålægge teleselskaberne mv. generelt og udifferentieret at logge oplysninger – og for politiet og anklagemyndigheden at anvende sådanne oplysninger – med henblik på efterforskning og retsforfølgning af alle typer kriminalitet. Det vurderes kun muligt, når det sker med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet eller at beskytte den nationale sikkerhed. Der er derfor behov for at revidere logningsreglerne.

Det er forventningen, at lovforslaget fremsættes for Folketinget i anden halvdel af november 2021.