31-08-2024

Nye tal: Hvert cyberangreb koster i snit næsten 33 mio. kr

IBM har for nylig offentliggjort sin årlige rapport om omkostningerne ved cyberangreb i 2024. Her anslås den gennemsnitlige omkostning ved et angreb til at ligge på 4,88 millioner dollars, eller cirka 32,53 mio. danske kroner. Dette svarer til en stigning på cirka 10 procent sammenlignet med året før. Ydermere peger rapporten på insider-angreb som de dyreste.

I undersøgelsen blev 604 virksomheder og organisationer, som var blevet ramt af cyberangreb mellem marts 2023 og februar 2024, adspurgt. I alt deltog virksomheder fra 17 forskellige industrisektorer i 16 forskellige lande. Derudover blev undersøgelsen suppleret med 3.556 interviews.

Kunderne betaler

Mere end halvdelen af deltagerne rapporterer, at de øgede omkostninger overføres til deres kunder, hvilket sænker konkurrenceevnen i et økonomisk klima, der allerede har oplevet betydelige prisstigninger.

AI som trussel, men også som mulighed

Manglen på cybersikkerhedskompetence fortsætter med at være et problem og rapporteres at udgøre en stigende udfordring. En udpeget tendens i rapporten er, at virksomheder i stigende grad bruger generativ AI til at kompensere for denne kompetencemangel.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk