Datatilsynet udvider foranstaltningskataloget med to nye tiltag. Tilføjelserne sker på baggrund af en stigning i antallet af sikkerhedsbrud forårsaget af hacking. Se Datatilsynets statistik her, hvor man kan søge på hændelsestypen "Ondsindet aktivitet".
- Der er sådan set ikke tale om noget revolutionerende i de nye foranstaltninger, men mange af de brud, vi modtager i Datatilsynet, kunne være undgået ved at følge det, der er beskrevet i foranstaltningerne. Derfor har vi valgt at tilføje dem til kataloget, fortæller Walther Starup-Jensen, som er it-sikkerhedskonsulent i Datatilsynet, og fortsætter:
-Derudover har vi på det seneste set en række brud, der vedrører IoT (Internet of Things), hvor fx software i overvågningskameraer ikke synes at blive håndteret med samme opmærksomhed på it-sikkerhed som andet it-udstyr – selvom netop dette udstyr kan udgøre en nem adgangsvej til det interne netværk.
De to nye foranstaltninger har følgende titler:
- Sikkerhedsmæssig styring og vedligehold af software
- Netværkssegmentering
Man kan finde dem i kataloget her.




























