21-01-2024

Ny undersøgelse: Virksomheder polstrer sig mod cyberangreb

Ransomware er ifølge rapporten fortsat den største trussel.

Mere end 9 ud af 10 organisationer forventer at øge udgifterne til databeskyttelse i 2024 grundet stigende risiko for ransomware og cyberangreb. Det viser en ny undersøgelse fra Veeam.

Den amerikanske virksomhed Veeam Software, der har en førende position indenfor databeskyttelse og genoprettelse fra ransomware, har offentliggjort Veeam Data Protection Trends Report.

Rapporten viser, at selvom virksomheder siger, at de vil bruge flere ressourcer på at bekæmpe cyberangreb, føler IT-ledere sig endnu mindre beskyttede og mere bekymrede over, om de kan gendanne og genoprette kritiske data i tilfælde af angreb.

Ifølge respondenterne er cyberangreb stadig den største årsag til nedbrud, og kun en lille procentdel af de adspurgte organisationer har tiltro til, at de på under en uge ville kunne komme på benene igen efter et angreb.

Højdepunkter fra Veeam Data Protection Trends Report 2024

• Cyberangreb er den primære årsag til nedbrud: For fjerde år i træk blev cyberangreb nævnt som den mest almindelige og markante årsag til nedbrud på tværs af alle organisationer. Det faktum, at andre typer af nedbrud - fx på infrastruktur, applikationssoftware og public cloud services - er lige i hælene på cyberangreb, illustrerer behovet for moderne backup-strategier.

• Ransomware er stadig 'når' og ikke 'hvis': 76% af organisationerne har oplevet cyberangreb mindst én gang i løbet af de seneste 12 måneder. Selvom dette tal er faldet fra 85% i 2023, rapporterer mere end en fjerdedel (26%) at være blevet angrebet mindst fire gange i det forgangne år. Genopretning er stadig en stor bekymring, da kun 13% mener, at de kan gennemføre en succesfuld genopretning i forbindelse med et cyberangreb.

• Digitale transformationer svækkes af cyberangreb: Undersøgelsen nævner beskyttelse mod cybertrusler blandt de største hindringer for IT-modernisering og digitale transformationer.

• Kun 32% af organisationerne tror, at de kan komme sig over et mindre angreb, krise eller nedbrud inden for en uge: Når adspurgt hvor lang tid organisationernes IT-afdelinger ville have brug for at kunne gendanne 50 servere, tror kun 32%, at deres IT-medarbejdere kan gendanne serverne inden for fem arbejdsdage. Når adspurgt om deres seneste store cybersikkerheds-test, var mindre end 3 ud af 5 (58%) servere gendannet inden for, hvad der var forventet.

• Markante budgetstigninger til databeskyttelse: Budgetterne til databeskyttelse forventes at stige med 6,6% i 2024. For andet år i træk viser rapporten, at stigningen i udgifter til databeskyttelse vil overstige IT-udgifterne. Samlet set forventer 92% af organisationerne at bruge flere ressourcer på databeskyttelse i 2024 for at fortsætte med at forberede sig mod cyberangreb.

• Databeskyttelse og IT-sikkerhed bliver mere integreret: For andet år i træk mener respondenterne, at det vigtigste aspekt af en moderne databeskyttelsesløsning er, at den integreres med cybersikkerhedsværktøjer.

Ransomware fortsat største trussel

- Ransomware fortsætter med at være den største trussel mod forretningskontinuitet. Det er i dag den primære årsag til nedbrud, og beskyttelse mod det hæmmer den digitale transformation. Og selvom virksomheder øger deres udgifter til databeskyttelse, tror mindre end en tredjedel af virksomhederne på, at de kan komme sig hurtigt efter et mindre angreb. Resultaterne i årets Veeam Data Protection Trends Report fremhæver behovet for fortsat opmærksomhed på cyberangreb og vigtigheden af, at enhver organisation sikrer, at de har de rigtige forudsætninger for både databeskyttelse og genoprettelse. Det er derfor Veeams mission i 2024 at holde virksomheder kørende, siger Dave Russell, VP of Enterprise Strategy hos Veeam.

Om rapporten

Veeam bestilte undersøgelsen i slutningen af 2023 gennem et uafhængigt forskningsfirma. Rapporten har undersøgt 1.200 upartiske IT-ledere fra hele verden og fra alle typer af organisationer, store som små, med henblik på drivkræfter, udfordringer og strategier inden for databeskyttelse. Denne brede markedsundersøgelse udføres årligt på vegne af Veeam for at forstå, hvordan databeskyttelsesmarkedet fortsat udvikler sig, så Veeam kan sikre, at produktstrategier og markedsinitiativer er i overensstemmelse med, hvor markedet er på vej.


Veeam har hovedkvarter i Columbus, Ohio, og har kontorer i mere end 30 lande. Veeam har over 450.000 kunder over hele verden, inklusive 82% af “Fortune 500” og 73% af “Global 2.000”-indekset. Veeams globale økosystem inkluderer over 35.000 teknologipartnere, forhandlere og service providers samt alliancepartnere.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk