22-02-2024

Ny temaside om samtykke skal hjælpe borgerne

"Må de overhovedet have mine oplysninger, når jeg ikke har givet samtykke? Kan de ikke bare slette alt, de har på mig?"
Det er nogle af de spørgsmål, som Datatilsynet ofte modtager fra borgere, og som tilsynet nu ønsker at informere om.

Det er ikke altid nødvendigt for virksomheden eller myndigheden at indhente dit samtykke, før de må håndtere dine personoplysninger. Det skyldes, at samtykke kun er ét blandt flere lovlige hjemler, når det kommer til håndteringen af dine personoplysninger.

På Datatilsynets nye temaside kan man nu blive klogere på sine rettigheder og få hjælp til, hvordan man får indblik i, hvorfor en offentlig myndighed eller privat virksomhed håndterer ens oplysninger. På siden finder man også en ordforklaring med de oftest anvendte ord inden for databeskyttelse, der kan være nyttige at kende, når man er i kontakt med en myndighed eller virksomhed. Derudover indeholder temasiden en liste med ofte stillede spørgsmål vedr. bl.a. samtykke, sletning og ændring af oplysninger.

Gå til temaside om samtykke her.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk