- I den seneste tid har der været en debat om, hvorvidt der overhovedet er et stort problem med, at ofre ikke anmelder kriminelle handlinger. Men nu viser denne rapport, at to ud af tre voldsofre ikke selv anmelder overfaldet. Mange tror ikke, at en anmeldelse fører til noget. Og så er der også nogle, der undlader at anmelde vold på grund af trusler og frygt for repressalier. Det skal vi da tage alvorligt og gøre noget ved, siger justitsminister Mattias Tesfaye.

- Når vi ønsker at afsætte penge til en markant styrkelse af vores retssystem, handler det blandt andet om at give voldsofrene en bedre oplevelse i mødet med systemet. Hurtigere reaktioner over for de kriminelle. Det skal bygge videre på vores seneste tiltag, der har givet politiet bedre kompetencer til at håndtere sager om for eksempel voldtægt og vold i nære relationer.

Med den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi (2021-2023) besluttede aftaleparterne (regeringen og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige), at der skulle gennemføres denne undersøgelse af omfanget og årsagerne til, at borgere undlader at anmelde kriminalitet.

Undersøgelsen er bl.a. baseret på oplysninger fra de årlige offerundersøgelser i 2019-2021, hvori befolkningens udsathed for kriminalitet opgøres ved at undersøge, hvor mange af respondenterne der angiver, at de har været udsat for forskellige former for kriminalitet. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at det er befolkningens oplevelse af forskellige hændelser, der undersøges, og at disse hændelser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet.

Undersøgelsen viser bl.a., at det for vold er 32 pct. af ofrene, der selv har anmeldt hændelsen til politiet, mens den tilsvarende andel er 23 pct. for ofre for partnervold. For ofre, der oplever at have været udsat for psykisk vold, angiver 9 pct., at de selv har anmeldt hændelsen til politiet. For ofre, der oplever at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, angiver 16 pct., at de selv har anmeldt hændelsen til politiet, mens andelen for øvrige seksuelle krænkelser er 5 pct.

Specialiserede teams

Alle politikredse har med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden oprettet specialiserede teams, som skal tage sig af sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. De specialiserede teams arbejder bl.a. for at optimere sagsgangene i politikredsen, således at politiets møde med forurettede i sager om f.eks. vold i nære relationer og voldtægt bygger på viden om traumereaktioner, ligesom der er fokus på beskyttelsesforanstaltninger. Desuden er der oprettet et nyt efter- og videreuddannelsestilbud, som er målrettet politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling i sager om vold i nære relationer, stalking, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser, så flere politibetjente kan tilegne sig aktuel viden og kompetencer om kompleksiteten i disse sager, de forurettedes traumereaktioner mv., så politiet på den måde får endnu flere specialiserede efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere, og fagligheden løftes.

Offer- og vidnepanelet

Den daværende justitsminister nedsatte i december 2021 et offer- og vidnepanel, som er i gang med at undersøge behovet for at styrke ofres og vidners møde med retssystemet. Offer- og vidnepanelet skal bidrage til, at ofre og vidner føler sig set, hørt og taget alvorligt og får en tryg og tillidsfuld oplevelse, så mødet med retssystemet bliver så vellykket som muligt, og tilliden til systemet opretholdes.

Ret til samtale med en bistandsadvokat forud for politianmeldelse

Et enigt Folketing har pr. 1. marts 2022 udvidet mulighederne for støtte og vejledning til ofre for seksuelle overgreb, så disse nu har ret til en samtale med en bistandsadvokat forud for en eventuel anmeldelse til politiet. Bistandsadvokaten kan bl.a. oplyse om ofrets muligheder og rettigheder, herunder mulighederne for at politianmelde eller tage kontakt til relevante organisationer, f.eks. Center for Voldtægtsofre.

Fakta om undersøgelsen om anmeldelsestilbøjelighed

Justitsministeriets Forskningskontor udarbejder årligt en offerundersøgelse, der blandt andet ser på anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre. Den aktuelle rapport er baseret på oplysninger fra de årlige offerundersøgelser i 2019-2021 samt på interviews med medarbejdere fra politiet, herunder hovedsageligt personer fra de specialiserede teams i politikredsene, der skal håndtere sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser.

Baggrunden for undersøgelsen er flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, hvor aftalepartierne blev enige om, at der i aftaleperioden skulle gennemføres en undersøgelse af omfanget af og årsagerne til, at borgere undlader at anmelde kriminalitet.

Fakta om udvikling i anmeldelsestilbøjelighed fra offerundersøgelserne

Den seneste offerundersøgelse fra april 2022 viser, at anmeldelsestilbøjelighed på flere områder er faldet. Undersøgelsen viser bl.a.:

For tyveri: 41 pct. af ofrene for tyveri angiver, at de selv har anmeldt tyveriet til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis. Denne andel er statistisk signifikant mindre end andelen i 2020 og i perioden 2012-2020.

For indbrud: 73 pct. af indbrudsofrene angiver, at de selv har anmeldt forholdet til politiet, eller at politiet havde fået kendskab til forholdet på anden vis. Dette er en markant mindre andel end i årene forinden. Inkluderes indbrudsforsøg adskiller tilbøjeligheden til at anmelde indbrud og indbrudsforsøg i 2021 sig ikke statistisk signifikant fra hverken 2020 eller perioden 2014-2020.

For hærværk varierer anmeldelsestilbøjeligheden i undersøgelsesperioden uden en entydig udviklingstendens set over hele perioden. Der ses dog en tendens til faldende anmeldelsestilbøjelighed de seneste 3 år, og i 2021 er anmeldelsestilbøjeligheden på det laveste niveau, der er målt (38 pct.).

For vold varierer anmeldelsestilbøjeligheden over årene, men sammenlignes andelen i 2021 med andelen i 2020 eller i de forudgående 10 år, er der ingen statistisk signifikante forskelle.

For psykisk vold adskiller anmeldelsestilbøjeligheden angivet i 2021 sig ikke statistisk signifikant fra 2020 (de eneste målte år).

For voldtægt: Her er det angivet, at det grundet få observationer ikke er muligt at undersøge udviklingen i anmeldelsestilbøjelighed.

For øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt adskiller anmeldelsestilbøjeligheden angivet i 2021 sig hverken fra andelen i 2020 eller i perioden 2019-2020.