I en meddelelse fra Østfold fylke (et fylke svarer omtrent svarende til et tidligere dansk amt) til alle fylkesaktiviteter i begyndelsen af april blev det beordret, at al overvågning med fastmonterede kameraer ved offentlige bygninger skulle ophøre med øjeblikkelig virkning.
Også erhvervsskoler, folkehøjskoler og Østfolds kollektivtrafik fik besked om at slukke for kameraerne.
Usikker GDPR-situation
Fylket er usikker på, om kameraerne kan være i strid med databeskyttelsesforordningen, også kendt som GDPR. Fylket har ikke haft en central dokumentation over alle kameraer og erkender, at rutinerne ikke har været tilstrækkeligt gode.
— For at sikre, at personbeskyttelsen for hver enkelt person var tilstrækkeligt opfyldt, valgte vi derfor at lukke alle kameraer med øjeblikkelig virkning, har afdelingsdirektør Ann Cathrin Guldberg udtalt i en kommentar til det norske fjernsyn NRK.
Guldberg siger, at det er en beklagelig situation, men at det er nødvendigt at udarbejde overordnede retningslinjer og dokumentation for fylkets kameraanvendelse.



























