21-10-2022

Nordiske datatilsyn styrker samarbejde om børnebeskyttelse

På et møde mellem de nordiske tilsyn er der vedtaget en erklæring, som blandt andet sætter fokus på beskyttelsen af oplysninger om børn.

De nordiske datatilsyn mødtes for nylig i Helsinki for at drøfte aktuelle emner inden for databeskyttelse og for at dele erfaringer.

Ligesom det var tilfældet på et foregående møde i Stockholm, vedtog tilsynene en erklæring på mødet.

"Helsinki-erklæringen” understreger blandt andet, at beskyttelsen af børns data er et særligt fokusområde for de nordiske tilsyn. I den forbindelse besluttede tilsynene at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig med børn og onlinespil. Arbejdsgruppen skal blandt andet bidrage til at identificere muligheder for en fælles vejledningsindsats og håndhævelsesforanstaltninger.

Hele Helsinki-erklæringen kan læses her.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk