23-04-2021

Mundbind gør det svært for politiet at identificere tricktyve

Kravet om mundbind i butikker gør politiets opklaringsarbejde sværere.

Det seneste halve år har der ifølge DR Nyheder været flere tricktyverier i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor gerningsmænd er sluppet af sted med mange kartoner cigaretter. I alle tilfælde er der brugt samme metode: De forsøger at narre ekspedienten væk fra kasseområdet, så man kan komme ind i baglokalet og stjæle cigaretter.

- Tricktyvene har indtil videre undgået lovens lange arm. Blandt andet fordi brug af mundbind gør det svært at identificere tyvene, fortæller politiinspektør Claus Nørgaard fra Midt- og vestjyllands Politi til DR Nyheder.

- Kvaliteten af den videoovervågning, vi har, er noget forringet af, at der er ikke nogen, der kommer ind i butikkerne uden maske på, siger Claus Nørgaard.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk