Sårbarheden, der har fået det spøjse kælenavn Sploitlight, beskrives i et nyligt blogindlæg fra Microsofts sikkerhedsteam. Ved at manipulere Spotlight-udvidelser kunne hackere omgå systemets beskyttelse og få indsigt i brugerens private oplysninger.
Apple lukkede hullet med udgivelsen af Mac OS 15.4 i marts. Brugere, der endnu ikke har opdateret, opfordres derfor til at installere den nyeste version af styresystemet hurtigst muligt.
I forbindelse med opdateringen lappede Apple også yderligere to sikkerhedshuller, som var blevet opdaget af Microsofts forskere.


























