02-10-2024

Meta får GDPR-bøde på 679 millioner kroner

Det irske datatilsyn har fastslået, at Meta har overtrådt GDPR ved fire lejligheder. Meta har opbevaret nogle brugeres adgangskoder i ukrypteret klartekst, hvilket er en alvorlig sikkerhedsrisiko. På grund af dette er Meta nu blevet pålagt en bøde på 91 millioner euro (knap 679 millioner danske kroner).

Granskningen begyndte i 2019, efter at Meta selv rapporterede, at de ved en fejl havde gemt brugernes adgangskoder i klartekst i deres interne systemer. Den irske kommission understregede, at det er almindeligt anerkendt, at brugeres adgangskoder ikke må lagres i klartekst, da det udgør en betydelig risiko for misbrug, hvis uvedkommende får adgang til disse data.

Ifølge Graham Doyle, den irske kommissions næstformand, er dette en alvorlig overtrædelse af GDPR's sikkerhedsstandarder.

Denne sag er endnu et eksempel på de stigende krav til databeskyttelse i henhold til GDPR i Europa.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk