13-07-2021

Mange datingapps muliggør digital stalking og ”doxing”

It-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky har undersøgt datingapps’ene Tinder, Bumble, OkCupid, Mamba, Pure, Feeld, Her, Happn og Badoo. Apps er generelt blevet teknisk sikrere siden 2017. Flere af dem er dog designet på en måde, som muliggør digital stalking eller såkaldt doxing, hvor private oplysninger offentliggøres for at skamme eller skade et offer, og nogle sikkerhedsfunktioner koster også ekstra.

- Det er altid svært at finde en balance mellem at opbygge en digital tilstedeværelse og sikre, at privatlivets fred beskyttes online, hvorfor det er vigtigt for brugere, der dater online, at tænke over, hvilket sikkerhedsniveau de synes er passende, mens de opretter nye relationer. Vores forskning viser, at datingapps bevæger sig i den rigtige retning med hensyn til at beskytte brugernes data. Vi så dog gerne, at yderligere sikkerhedsfunktioner var tilgængelige for alle brugere uden ekstra omkostninger, siger Tatyana Shishkova, sikkerhedsekspert hos Kaspersky.

De fleste datingapps giver brugerne mulighed for at registrere sig på en social mediekonto, såsom Instagram eller Facebook. Dette betyder, at deres profil opdateres automatisk med information fra disse tjenester. Brugere opfordres også til at dele oplysninger om deres arbejdsplads, og hvor de har studeret. I apps’ene Happn, Her, Bumble og Tinder er det også obligatorisk at dele sine placeringsoplysninger. Samlet set gør al denne information det lettere at finde yderligere personlige oplysninger og kortlægge brugerne, hvilket muliggør cyberstalking eller endda stalking i fysisk forstand såvel som doxing.

På flere datingapps koster yderligere sikkerhedsfunktioner ekstra. Mamba er den eneste app, som giver brugerne mulighed for at sløre fotos uden ekstra omkostninger, og Pure er den eneste app, der forbyder brugere at tage skærmbilleder af chats, hvilket giver brugerne mulighed for at sprede deres chats og fotos uden deres tilladelse, som også kan bruges til afpresning eller doxing.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk