Selvom der er god tilstrømning til uddannelserne, er problemet, at der er flere som holder op; fordi de går på pension, bliver syge eller finder andet arbejde. For at antallet af fængselsbetjente skal stige, kræver det ganske enkelt, at der er flere betjente, som går ind ad døren, end dem som går ud ad døren, og det er ikke lykkedes i mange år.

Faktisk skal man ifølge Fængselsforbundet tilbage til 2012 for at finde et år, hvor det skete. Dengang voksede bemandingen med 10 betjente. Siden er det gået tilbage år for år. Næsten 800 betjente er forsvundet. Svarende til 30 procent af bemandingen.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen mener, at udviklingen er stærkt bekymrende set i lyset af, at presset mod Kriminalforsorgen vokser. Han håber, at det stigende antal elever på uddannelserne, snart kan ses i statistikken:

- Det er godt at se, at der er så mange, som søger ind. Men vi har brug for, at optaget styrkes yderligere, så vi endelig kan se en fremgang. Det har vi ventet på i mange år.

I august startede der 48 elever i Møgelkær, Birkerød og Nykøbing Falster. Og i oktober åbner der en ny pop-up-skole i Køge, som supplerer de midlertidige skoler i Odense og Esbjerg. I alt er der altså seks steder i landet, hvor man kan uddanne sig til fængselsbetjent.

Forsigtig optimisme

HR-direktør Mik Grüning er glad for, at der er flere elever på uddannelserne:

- Stigningen tyder på, at Kriminalforsorgens mange rekrutteringsinitiativer herunder løn under uddannelse, pop-up-skoler og vores kampagner med for eksempel rekrutteringslastbilen har en positiv effekt. Derfor er vi forsigtigt optimistiske og sigter, som tallene ser ud nu, mod at vi i 2023 kan have en større tilgang end afgang af fængselsbetjente. Det er en forudsætning for at få Kriminalforsorgen tilbage i balance, at vi får knækket kurven.

HR-direktøren håber altså, at det bliver i år, at der for første gang i 11 år kommer en fremgang.