06-11-2023

Lækager skader efterretningstjenesterne - ikke forsøget på at stoppe lækagerne

Politiets Efterretningstjeneste PET og Forsvarets Efterretningstjeneste FE tager nu til genmæle, efter at sagerne mod blandt andre Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen er droppet og udtaler: "De danske efterretningstjenester kan på ingen måde genkende det billede, der gives af, at danske efterretningstjenesters samarbejde med udlandet er svækket som følge af straffesagerne."

"Efterretningstjenesternes evne til at bevare fortrolighed er fundamental for vores deltagelse i det internationale samarbejde mellem efterretningstjenester. Vores samarbejdspartnere forventer, at vi selvfølgelig undersøger og effektivt stopper de lækager, der måtte være, og at vores regler i øvrigt betrygger dem i, at vi er i stand til det", lyder det samstemmende fra de to instanser..

"De danske efterretningstjenester kan på ingen måde genkende det billede, der gives af, at danske efterretningstjenesters samarbejde med udlandet er svækket som følge af straffesagerne. Tværtimod har partnersamarbejdet aldrig være stærkere. Det underbygges både af mængden og kvaliteten af de oplysninger, som vi modtager fra partnere, og af de yderst værdifulde partnersamarbejder, som vi indgår i.

Fra vores samarbejdspartneres perspektiv ville det derimod være et problem, hvis vi i Danmark ikke aktivt forfulgte mistanker om lækager af følsomme oplysninger. Det er lækagerne - og ikke vores forsøg på at stoppe dem - der udgør et problem for vores samarbejdspartnere," lyder det fra PET og FE.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk