Kriminalforsorgen iværksætter nu yderligere seks akuttiltag, der skal løfte organisationen og lette presset på medarbejderne her og nu. Akuttiltagene supplerer de seks initiativer, som blev igangsat i slutningen af 2020.

Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, åbnede i efteråret 2020 for en dialog med medarbejderne, ledere og de faglige organisationer. Dialogen havde til formål at aktivere alle medarbejdere i kriminalforsorgen til at komme med forslag til her og nu-løsninger på organisationens udfordringer med bl.a. personalemangel og stort belægspres. Inddragelsen af hele organisationen har været afgørende i arbejdet med at finde de initiativer, som kan aflaste kriminalforsorgen på den korte bane, og det har afstedkommet mange konkrete løsningsforslag. Akuttiltagene tager afsæt heri.

- De første akuttiltag er ude og leve på kriminalforsorgens institutioner lige nu, og det er meget positivt. Men vi har stadig et stort arbejde foran os i forhold til at sikre bedre arbejdsmiljø og trivsel for medarbejderne, og derfor er jeg meget glad for, at vi nu kan rulle endnu flere initiativer ud, som netop har ophav i ønsker fra kriminalforsorgens medarbejdere. Det er endnu et skridt i den rigtige retning, men det er vigtigt at understrege, at dette kun er det akutte. De mere langsigtede planer for bl.a. at forbedre arbejdsmiljøet, tiltrække og fastholde flere fængselsbetjente samt lette belægspresset arbejdes der stadig målrettet med. Det er i dette arbejde, de store og tunge problemer i kriminalforsorgen skal løses, siger Ina Eliasen.

De seks nye akuttiltag:

• Udbetaling i stedet for afspadsering: Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet har indgået en aftale om frivillig udbetaling af ulempegodtgørelse for aften- og natarbejde og skæve helligdage. Aftalen betyder, at den enkelte medarbejder og institution kan aftale, at timerne i 2021 udbetales som overarbejde i stedet for at blive afspadseret. Tiltaget frigør personale til driften.

• Lettere arbejdsgange: Sagsbehandlingen på en række områder vil blive gjort lettere for at frigøre tid til andre opgaver i en travl hverdag. Der vil således i første omgang blive gennemført en lempelse af praksis for udrykningskørsel, for brugen af urinprøver og for registrering af anvendelse af håndjern. Arbejdet med at lette arbejdsgange fortsætter i hele 2021.

• Etablering af uddannelsespladser i store arresthuse: Elever på uddannelsen til fængselsbetjent gennemfører normalt deres praktikperiode på et fængsel godkendt som uddannelsesinstitution. Nu igangsættes en undersøgelse af, om arresthusene også kan aktiveres som uddannelsesinstitutioner. Første skridt er en afdækning af, hvilke arresthuse der kan varetage opgaven samt behovet for uddannelse af praktikvejledere. Tiltaget vil på sigt muliggøre større optag på fængselsbetjentuddannelsen og aflaste de eksisterende uddannelsesfængsler.

• Øget brug af online kommunikation: Der gennemføres en teknisk foranalyse, der skal afklare muligheden for brug af iPads til online kommunikation med fx sundhedspersonale. Tiltaget har til hensigt at lette fx tilgangen til lægebesøg for de indsatte på sigt og dermed frigøre ressourcer hos personalet.

• Brug af regionernes videoknudepunkt VDX: Der åbnes for, at den fællesoffentlige og tværsektorielle videoinfrastruktur VDX kan bruges i kriminalforsorgen til at kommunikere med andre offentlige myndigheder, der anvender den løsning. Det giver mulighed for at kommunikere virtuelt mellem kriminalforsorgen og eksempelvis regionerne. Kriminalforsorgen anvender fx løsningen til at kommunikere virtuelt og med video med retspsykiatrien og lokalpsykiatrien i Region Midtjylland. Tiltaget smidiggør kommunikationen med andre myndigheder, og gør hverdagen lettere for personalet.

• Anonymisering af medarbejdere: Kriminalforsorgens medarbejderes navne anonymiseres på skærmbilleder på arbejdscomputerne. Det sker for at forebygge vold, trusler og chikane både på arbejdspladsen og uden for arbejdstid. Tiltaget skal øge trygheden og sikkerheden for medarbejderne og sættes i værk efter et massivt ønske fra medarbejderne.

Ud over en iværksættelse af akutte tiltag, så har dialogen med medarbejderne også haft en øjeblikkelig og positiv betydning for opgaveløsningen på flere fængsler og arrester. For eksempel blev flere fængselsbetjentes ønske om, at uniformerede ledere tog vagter som fængselsbetjente i ekstra pressede perioder, hurtigt ført ud i livet. Flere ledere tog således vagter i fængsler og arrester henover jul og nytår for at lette presset på personalet.

- Dialogen med medarbejderne er helt afgørende for vores arbejde med at vende udviklingen i kriminalforsorgen. Der er så mange konstruktive løsningsforslag at hente fra medarbejderne, og selvom ikke alle udmønter sig i konkrete tiltag, så har dialogen betydet, at vi nu har en fælles forståelse for, at vi står sammen om at løse kriminalforsorgens udfordringer, siger Ina Eliasen og fortsætter:

- Og ligeså vigtigt har den åbne dialog været med til at sætte et generelt fokus på arbejdsmiljøet og forbedring af kulturen på tjenestestederne. På det område ved vi allerede nu, at vi bl.a. skal se på nogle mere langsigtede initiativer, der skal styrke arbejdskulturen, ledelseskraften og dialogen med de faglige organisationer. Åben dialog vil også være vejen frem i det arbejde.

Arbejdet med at omsætte de bedste forslag og idéer fra medarbejderne til konkrete akuttiltag fortsætter i den kommende tid. Tredje bølge af akuttiltag forventes at blive rullet ud i løbet af foråret 2021.