01-06-2022

IT-gigant hjælper skoler med at forsvare sig mod ransomware

IBM investerer fem millioner dollars i et program, der skal styrke skolernes cyberforsvar i flere lande.

Flere end 1.000 uddannelsesinstitutioner i USA blev ramt af ransomware-angreb i 2021, ifølge en undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Emsisoft.

- For skolerne er begrænsede budgetter en stor hindring, når cybersikkerheden skal styrkes, hvilket økonomisk motiverede trusselsaktører tager højde for, siger Charles Henderson, leder af IBM Security Force.

Han mener, at der i tilfælde af ransomware-angreb er et ekstremt pres på skolerne for at betale en løsesum for at genoprette aktiviteterne.

IBM har tidligere arbejdet med sit program for at styrke skolernes cyberforsvar i USA, og nu bliver det også udvidet til Brasilien, Costa Rica, Irland og De Forenede Arabiske Emirater.

Skolernes eksisterende cyberbeskyttelse gennemgås, og personale, elever og forældre trænes i cybersikkerhedsbevidsthed.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk