24-11-2021

Hvad ved sikkerhedsbranchen om cybersikkerhed?

Paneldeltagerne Tonny Frederiksen, Mobotix; Kenneth Møhncke, Artiech; Lars Hansson, Axis og John Ørnebjerg, Hikvision.

En paneldebat på Sectech den 1. december ser på den støt stigende problemstilling ”cybersikkerhed”. Hvor rustet er udbyderne af alarmer, adgangskontrol og videoovervågning egentlig?

Med de stigende cybertrusler mod virksomheder og offentlige instanser vil kravene til cybersikkerhedskompetencer stige. Ikke mindst når det kommer til fysisk sikkerhed, da sikkerhedssystemer normalt er netværksbaserede.

Hvad ved udbydere af adgangskontrol, videoovervågning og cybersikkerhedssystemer om cybersikkerhed? Hvordan skal sikkerhedssystemkunder kunne vide, hvilke produkter, løsninger og leverandører de skal vælge ud fra et cybersikkerhedsperspektiv?

Hvordan ser cybertruslen ud, og hvordan skal løsningerne for fysisk sikkerhed cybersikres? Hvor rustet er aktørerne på det fysiske sikkerhedsmarked? Hvad sker der på uddannelses- og certificeringssiden? Hvilke krav stilles der - og hvilke krav bør der stilles - til installationsvirksomheder og integratorer? Hvordan kan slutkunderne få en chance for at vurdere leverandørernes cyberkompetence?

Paneldeltagere: Tonny Frederiksen, Sales Director, Nordics, Mobotix; Kenneth Møhncke, Nordics Sales Director, Artiech; Lars Hansson, Key Account Manager Denmark, Axis; John Ørnebjerg, Senior Pre-sales Engineer, Hikvision.

Paneldebatten finder sted på Sectech-messen den 1. december kl. 13.45-14.30.

Der er fri adgang til både dette og de øvrige seminarer i løbet af messen.

Tilmelding kan ske her.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk