19-02-2021

Flere fængselsbetjente overfaldet

Foto: Fængselsforbundet

Den 14. februar blev to fængselsbetjente overfaldet og slået i ansigtet i Enner Mark Fængsel. Overfaldet skete på fokusgangen, hvor der sidder bandemedlemmer. Der kom efterfølgende forstærkning - de indsatte blev sat i observationscelle, og fængselsbetjentene blev kørt på skadestuen.

To dage senere var den gal igen - denne gang i Vestre Fængsel, hvor to fængselsbetjente blev overfaldet. Overfaldet skete uden optakt og var tilsyneladende umotiveret, skriver Fængselsforbundet på sin hjemmeside..

En kvindelig fængselsbetjent stod ved døren, da en indsat kom ind fra gårdtur. Da han passerede hende, gav han hende et knytnæveslag i ansigtet. En anden betjent kom til, men den indsatte overfaldt også hende med knytnæveslag, før det øvrige personale kom dem til undsætning.

De to fængselsbetjente blev kørt på skadestuen.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk