21-04-2025

Finland forbyder russiske ejendomskøb

Der forberedes også et lovforslag, som vil gøre det muligt at gribe ind over for ejendomme, der allerede er blevet købt af "borgere og virksomheder fra lande, der fører angrebskrige, og som kan udgøre en trussel mod Finlands sikkerhed."

Borgere og virksomheder fra lande, der fører angrebskrige, og som kan udgøre en trussel mod Finlands sikkerhed, får ikke længere lov til at købe ejendomme i Finland. Det er essensen af den lov, som det finske parlament nu har vedtaget.

Loven retter sig ikke specifikt mod Rusland, men det har tydeligt fremgået i løbet af processen, at det er russiske ejendomskøb, den finske regering ønsker at stoppe.

– Jeg er meget glad og ser det som yderst vigtigt, at parlamentet i så høj grad viste sin støtte til forslaget, hvis formål er at styrke den nationale sikkerhed. Denne beslutning sender et klart signal: Vi tillader ikke forsøg på at påvirke Finland, siger forsvarsminister Antti Häkkänen.

Samtidig forberedes et lovforslag, som vil gøre det muligt at gribe ind over for ejendomme, der allerede er blevet købt af borgere og virksomheder fra lande, "der fører angrebskrige, og som kan udgøre en trussel mod Finlands sikkerhed."



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk