28-08-2024

Falske mails fra CFCS i omløb

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har fået henvendelser om falske mails, der foregiver at være fra CFCS. De falske mails opfordrer modtageren til at klikke på et link til "antivirusbeskyttelse". CFCS advarer alle mod at klikke på linket.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har fået enkelte henvendelse fra borgere, som har modtaget mails, der foregiver at være fra CFCS. De falske mails bærer overskriften "Sikkerhedsadvarsel" og består af en længere tekst, der advarer om "en markant stigning i cybertrusler". Modtageren bliver bedt om at klikke på et link med titlen "Aktiver Antivirusbeskyttelse Nu".

Der er tale om en phishing-mail, som kriminelle sender ud for at snyde modtagere til at afgive information eller downloade malware. CFCS opfordrer til, at man undlader at klikke på linket og i stedet sletter mailen.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk