Historien gentager sig igen og igen. Først lover politikerne at lette presset på Kriminalforsorgen. Dernæst benytter de førstkommende lejlighed til at slå hårdere ned på kriminalitet og øge presset igen.

Der ville ikke være noget galt med denne rækkefølge, hvis der var handling bag, men det er der ikke, når det gælder om at skabe balance mellem kapacitet og bemanding. Her er der mest tale om positive tilkendegivelser fra politisk side. Ingen resultater. I hvert fald ikke endnu.

Balance kræver at begge ting følges ad. Du kan ikke have overfyldte fængsler år efter år samtidig med, at du bløder personale. På samme måde kan du heller ikke genoprette Kriminalforsorgen ved at udvide kapaciteten, uden at personalet følger med.

Men det er lige præcis, hvad der sker. Vi har mistet cirka 100 fængselsbetjente, siden vi fik genopretnings-flerårsaftalen for knap to år siden, og fængslerne er stadig propfyldte.

Alligevel holder det ikke politikerne tilbage i forhold til at udtænke nye strafskærpelser. Senest med en ny bandepakke og hårdere straffe for besiddelse og handel med hash.

På Sjælland er belægssituationen nu så grel, at der skal etableres dobbeltbelæg i flere institutioner; både fængsler og arresthuse. Samtidig åbnes der flere pladser, blandt andet ved at genåbne Køge Arrest, uden at vi har folk til det.

To år efter den historiske flerårsaftale om bedre tider for Kriminalforsorgen, er løsningen på vores problemer altså den samme som før: Prop de indsatte mere sammen og håb, at vi kan få vagtplanen til at hænge sammen.

Et skridt frem og to tilbage.

Rekrutteringen af nye kollegaer er godt nok kommet op i gear. Det er positivt, men afgangen af betjente er desværre stadig lige så stor. Hvis genopretningen af Kriminalforsorgen endelig skal i gang, kræver det død og pine, at kapacitet og mandskab begynder at følges ad.

Bo Yde Sørensen