26-01-2023

Erhvervslivets investeringer i cybersikkerhed er stigende

Matthew Ball, chefanalytiker hos Canalys.

Det skiftende trusselslandskab tvinger virksomheder til at udvide og uddybe deres cyberforsvar.

Ifølge en ny markedsrapport vil globale cybersikkerhedsinvesteringer vokse med 13,2 procent i 2023. Årsagen er den øgede cybertrussel.

Det er myndigheder og store virksomheder, der driver markedet, mens markedet for små virksomheder er faldende på grund af de dårligere økonomiske tider. Det viser en ny rapport fra den amerikanske analysevirksomhed Canalys.

- Ransomware er stadig den største trussel mod organisationer fra et operationelt, finansielt og brandmæssigt perspektiv, siger Matthew Bell, analytiker hos Canalys.

Det skiftende trusselslandskab tvinger organisationer til at udvide og uddybe deres cyberforsvar.

Matthew Ball mener, at risici vil stige i 2023 på grund af stigningen og misbruget af generative AI-modeller såsom Chat GPT:

- Det vil muliggøre og fremskynde skabelsen af malware i industriel skala af flere trusselsaktører og øge hyppigheden og omfanget af angreb. Organisationer kæmper allerede for at håndtere de nuværende trusselsniveauer og har ikke råd til at skære i udgifterne, fordi det vil efterlade dem endnu mere sårbare. I stedet bliver de nødt til at arbejde tættere sammen med kanalpartnere for at foretage smartere investeringer, siger han.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk