04-10-2021

Der vil mangle 1.500 fængselsbetjente om få år

Det ser sort ud, mener Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen.

Antallet af indsatte stiger med 1.000 frem til 2025. Det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten, som har prognosen fra et internt forhandlingsnotat om Kriminalforsorgens økonomi, oplyser fængselsbetjentenes organisation..

Hvis prognosen holder stik, vil der om fire år dagligt sidde 5.250 indsatte i landets fængsler og arresthuse, hvor tallet nu er 4.200. Med 5.250 indsatte vil der være brug for 3.500 fængselsbetjente for at overholde en faktor på 1,5, som har været forholdet mellem de to grupper de seneste 20 år.

I dag er der knap 2.000 fængselsbetjente. Der mangler altså 1.500 fængselsbetjente om fire år.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er alt andet end optimistisk for, at det vil lykkes at ansætte så mange betjente:

- Det ser meget sort ud. Men forhåbentlig står det nu klart, at der skal ske noget radikalt for at redde kriminalforsorgen, siger han.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk