02-12-2022

Der bliver stadigt færre fængselsbetjente

Forbundsformand Bo Yde Sørensen.

For et år siden kom der så en ny politisk aftale om 300 flere betjente over fire år, men nedgangen fortsætter, og der er nu 100 færre fængselsbetjente, eller i alt 1.900. Det er fængselsfunktionærernes forbund, Fængselsforbundet, dybt skuffet over.

Der har i flere år været et politisk ønske om flere fængselsbetjente. Men udviklingen går den forkerte vej. I 2017 var målet, at der kom 250 nye fængselsbetjente. Resultatet var dog et minus på 300 betjente, da aftaleperioden sluttede. For et år siden kom der så en ny politisk aftale om 300 flere betjente over fire år, men nedgangen fortsætter - der er nu 100 færre fængselsbetjente - eller i alt 1.900.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er skuffet:

- Der er gået et år siden, vi fik en ny flerårsaftale, hvor der med store bogstaver blev talt om genopretning. Nu skulle skeen i den anden hånd med en målrettet indsats for at stoppe personaleblødningen.

- Styrkelsen af kerneopgaven, det relationelle arbejde og øget indflydelse er sat på pause i de første to år, fordi der er vrøvl med finansieringen. Halvdelen af fireårsperioden er altså gået, før man går i gang med det. Også med efteruddannelse må vi have tålmodighed. Kompetenceudviklingsenheden forventes at være klar i slutningen af 2024. Det vil sige, når der blot mangler et år af aftaleperioden. Med lidt held kan vi altså mærke de positive effekter af aftalen, kort før den slutter.Kriminalforsorgen mener, det er for tidligt at sige, hvornår kurven knækker og der igen – efter over 10 års nedgang – kommer flere i stedet for færre fængselsbetjente. siger Bo Yde Sørensen, og han runder af:


- Det forstår jeg godt med det nuværende tempo. Vi har vidst de her ting i mange år. Det er over tre år siden afgangsanalysen satte fingeren på Kriminalforsorgens ømme punkter. Derfor spørger jeg i al fredsommelighed: Hvad venter vi på?



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk