07-05-2023

DDoS-angreb - et yndet redskab for cyberaktivistiske hackergrupper.

De seneste måneders talrige DDoS-angreb mod webservere består ofte af varierende angreb både mod webapplikationen og netværket. I en ny temaartikel gennemgår Center For Cybersikkerhed, CFCS, en række af de forskellige typer DDoS-angreb og de tiltag, der kan hjælpe med at beskytte mod eller dæmme op for et angreb.

Overbelastningsangreb eller DDoS-angreb er forstyrrende og tiltrækker sig opmærksomhed. Som regel sker der ingen varig skade, men synligheden er med til at gøre overbelastningsangreb til et yndet redskab for cyberaktivistiske hackergrupper.

De seneste måneder har Center for Cybersikkerhed (CFCS) set, at DDoS-angreb mod webservere ofte sker som en kombination eller vekslen mellem flere typer angreb. Nogle angreb er rettet mod at forsøge at overbelaste netværket, mens andre er rettet mod at udtrætte webapplikationen på webserveren.

Det betyder, at det er nødvendigt at forberede sig på at håndtere begge typer angreb. I en ny temaartikel gennemgår CFCS en række af de forskellige typer DDoS-angreb og de tiltag, der kan hjælpe med at beskytte mod eller dæmme op for et angreb.

Temaartikel: DDoS-angreb mod hjemmesider

Artiklen supplerer CFCS' vejledning "Beskyt mod DDoS-angreb", der blandt andet dækker nødvendigheden af at have et beredskab og generelt sikre sig mod denne type angreb.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk