- Samtykkeraten har stor betydning. En stigning fra 50 til 75 procent betyder, at virksomheder får adgang til 50 procent flere brugere og potentielt 50 procent mere data, og det giver bedre mulighed for at udføre A/B-tests, retargeting og at få dybere indsigt i målgruppen.
Det siger Santi Roc Castells, der er Head of Marketing for Cookie Information. Her på Securityworldmarket.com kan man under Kommentarer finde et indlæg fra Santi Roc Castells, hvor han kommer med seks konkrete råd til, hvad danske virksomheder kan gøre for at få brugerne af deres hjemmesider til at stole mere på dem.
Studiet fra Cookie Information viser, at bestemte designvalg kan påvirke samtykkeraten. Blandt de bedst performende 10 procent af domænerne fandt Cookie Information, at brugen af et klart og overskueligt cookie-banner med to tydelige valg ("Acceptér" og "Afvis") samt en grøn acceptknap kunne have en positiv effekt. Her skal det nævnes, at i lyset af de seneste præciseringer af reglerne fra myndighedernes side skal man være varsom med at have forskel på knapperne til “Accept” og “Afvis” for at undgå såkaldte dark patterns.
Ud over at give gode råd siger Santi Roc Castells, at tillid er et vigtigt og ofte overset aspekt i relation til samtykke. Ifølge en Cisco-undersøgelse læser 58 % af forbrugerne privacy-information, og 53 % af forbrugerne administrerer aktivt deres cookie-præferencer. Det indikerer, at cirka halvdelen af forbrugerne er engageret i at administrere deres online privatliv, mens det ikke optager den anden halvdel særlig meget.
Det privatlivsbevidste segment af brugere vil derfor have en betydelig indflydelse på samtykkeprocenten. Villigheden til at give samtykke til cookies i det segment afhænger formentlig af, hvor transparent virksomheden agerer, og hvor meget brugerne stoler på virksomheden og dens dataindsamlingspraksis.
Læs mere her.