15-12-2021

Danske virksomheder rammes af Emotets genfødsel

Det berygtede botnet Emotet, der i starten af 2021 blev lukket af myndigheder, er nu en af de største cybertrusler mod især danske virksomheder. Det viser Check Point Software Technologies’ seneste Global Thread Index for november.

Check Point Software Technologies kunne for nylig afsløre, at det berygtede botnet Emotet er genopstået. Nu viser den seneste Global Threat Index-rapport fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, at Emotet er strøget direkte ind på listen som den femte største cybertrussel mod danske virksomheder. Emotet-malware har således ramt 3 pct. at alle danske virksomheder i november. På verdensplan er det blot 1,7 pct., der er blevet ramt af Emotet.

Ifølge Check Point Software Technologies bliver Emotet lige nu spredt via phishing e-mails, som lokker medarbejderne til at åbne inficerede filer, der udgiver sig for at være legitime word-, excel- og Zip-filer.

- Emotet er et af de største botnets nogensinde og er til dels skyld i den eksplosion af ransomwareangreb, vi har set de sidste par år. Derfor er det også dybt bekymrende, at Emotet er tilbage med så voldsom styrke, at de går direkte ind som den femte største cybertrussel mod danske virksomheder, udtaler Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark og forsætter:

- Vi ved, at Emotets malware bliver spredt via vedhæftninger i phishing e-mails, men senest har vi set, at det også spredes via installationsfiler, der udgiver sig for at være software fra Adobe. Derfor er det vigtigt, at virksomheder er på forkant med cybertruslerne, og ikke mindst uddanner deres medarbejdere i at spotte ondsindede mails og filer.

Den største cybertrussel mod danske virksomheder er Formbook, der i november ramte 4,36 pct. af alle danske virksomheder.



Tags


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk