24-04-2023

Cybertruslen mod havne og logistik er meget høj

Havne og logistikvirksomheder kan være i besiddelse af kritiske informationer, ikke kun for samfundet men også for Forsvaret, hvilket gør dem til interessante mål for fremmede stater. Foto: Pixabay

CFCS vurderer, at truslen fra cyberspionage mod danske havne og logistikvirksomheder er meget høj. Truslen udgår særligt fra Rusland og Kina, der både besidder kapacitet og intentioner om at bedrive cyberspionage.

Havne og logistikvirksomheder kan være i besiddelse af kritiske informationer, ikke kun for samfundet men også for Forsvaret, hvilket gør dem til interessante mål for fremmede stater. Ved at gå efter en havn eller logistikvirksomhed kan de fremmede stater i nogle tilfælde få adgang til informationer af sikkerhedspolitisk betydning for Danmark.

Cyberkriminalitet fortsætter med at ramme bredt, også blandt havne og logistikvirksomheder. Truslen er meget høj, og særligt BEC-scams og ransomware angreb vil forsat ramme virksomheder i sektoren.

Truslen fra cyberaktivisme er HØJ. Med krigen i Ukraine er der sket en forøgelse af aktivitet hos cyberaktivister, der hacker sig til opmærksomhed på deres politiske mærkesager. Særligt pro-russiske cyberaktivister har været aktive i 2022, og flere internationale havne og logistik virksomheder er blevet ramt af de cyberaktivistiske hackere.

CFCS vurderer, at stater, der har evnen til at udføre destruktive angreb på nuværende tidspunkt ikke har intention om, at ramme danske mål med denne type angreb. Truslen fra destruktive cyberangreb mod danske havne og logistikvirksomheder er fortsat LAV. Krigen i Ukraine har imidlertid understreget, at havne og logistikvirksomheder er centrale aktører i forbindelse med militære konflikter, hvorfor flere virksomheder internationalt er blevet mål for destruktive cyberangreb.

Formålet med trusselsvurderingen er at give en opdateret beskrivelse af trusselsbilledet, så beslutningstagere i sektoren kan forholde sig aktivt til den alvorlige og komplekse trussel, de står over for. Vurderingen har en tidshorisont på to år.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk