14-04-2022

Cyberkriminelle udnytter påsken til at ramme danske virksomheder

Det berygtede Emotet-botnet fortsætter med at ramme en stor del af danske virksomheder.

Det seneste Global Threat Index fra Check Point Research viser, at Emotet-botnettet udnytter påsken til at ramme flere brugere. Dermed er det berygtede botnet fortsat den største cybertrussel mod danske virksomheder.

I den seneste Global Threat Index-rapport for marts 2022 afdækker Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, at det berygtede Emotet-botnet fortsætter med at ramme en stor del af danske virksomheder. Således viser rapporten, at knap 10 pct. af alle danske virksomheder blev ramt af botnettet i marts og dermed er den største cybertrussel. På globalt plan ramte Emotet hele 11 pct. af alle virksomheder i marts, hvilket er en fordobling fra februar.

Siden Emotets genopstandelse har botnettet forsøgt at ramme virksomheder i stor stil. Senest er det sket gennem omfattende email-kampagner, der anvender et påsketema. Disse phishing emails, med emnefeltet “buona pasqua, happy easter”, er blevet sendt til brugere verden over og indeholder en ondsindet XLS-fil, der giver Emotet adgang til brugerens enhed.

- Gennem de senere år har vi set, at cyberkriminelle i langt højere grad udnytter menneskelige faktorer, når de skal skaffe sig adgang til virksomheders netværk. Det er desværre ikke unormalt, at vi ser en større aktivitet fra hackerne op til ferier og helligdage. Ved f.eks. at anvende et påsketema, kan de udnytte brugernes fokus på denne højtid og lokke dem til at downloade ondsindede vedhæftninger, der indeholder malware. Derfor opfordrer vi også alle brugere til at være meget opmærksomme på de emails, de modtager - selv hvis det ligner, at den kommer fra en betroet afsender, fortæller Jan Johannsen, der er Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk