I løbet af de seneste år er cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur globalt set vokset og udgør nu for alvor en stor trussel mod både national sikkerhed og økonomisk stabilitet. I modsætning til andre typer af databrud er formålet med denne type angreb primært at få adgang til og/eller kontrol over systemer samt spionage.
Ikke overraskende er energi-, transport- og telekommunikationssektorer de primære mål. Det kan forklares med, at netop de sektorer, især i i-lande, i stigende grad er afhængige af digitale teknologier, hvilket gør dem særligt sårbare over for cyberangreb. Konsekvenserne af den type angreb er potentielt katastrofale for det land, de rammer, og derfor har geopolitiske modstandere gjort det til en kraftfuld tilføjelse til deres arsenal af digitale våben.
Rapporten omhandler angreb fra hele verden og omtaler eksempelvis hændelser i både Danmark, Polen og USA.
Hovedpointer fra rapporten:
• Antallet af sårbare punkter i de amerikanske elnet vokser med cirka 60 om dagen, og det samlede antal er steget fra 21.000 i 2022 til mellem 23.000 og 24.000 i dag.
• Globalt set er det gennemsnitlige antal ugentlige cyberangreb mod forsyningsselskaber firedoblet siden 2020, og der er sket en fordobling alene i 2023.
• Mellem januar 2023 og januar 2024 blev kritisk infrastruktur på verdensplan udsat for over 420 millioner angreb. Det svarer til 13 angreb i sekundet og giver en stigning på 30 % fra 2022.
Sverige
