25-02-2022

CFCS: Styrk cyberberedskabet nu

På baggrund af situationen i Ukraine opfordrer Center for Cybersikkersikkerhed (CFCS) myndigheder og virksomheder til at styrke cyberberedskabet.

Situationen i Ukraine stiller krav til danske myndigheder og virksomheders cyberberedskab. CFCS forventer ikke, at den nuværende situation i Ukraine vil medføre destruktive cyberangreb direkte rettet mod Danmark. Men som vi har set tidligere, f.eks. i forbindelse med Not-Petya-angrebet i 2017, kan destruktive cyberangreb rettet mod andre lande brede sig til Danmark. Det kan medføre omfattende skadesvirkninger på danske it-systemer med store driftsmæssige og økonomiske tab til følge.

CFCS ændrer på nuværende tidspunkt ikke på vurderingen af cybertruslen mod Danmark. CFCS vurderer fortsat, at truslen fra destruktive cyberangreb er lav, men at den kan ændres med kort varsel. Centret udsendte den 28. januar en række tiltag, som statslige myndigheder skal gennemføre for at styrke deres robusthed over for cyberangreb. Den 4. februar offentliggjorde CFCS desuden en række tiltag, som myndigheder og virksomheder generelt kan bruge til at styrke deres cyberberedskab.

- Vi skal som følge af den aktuelle situation kraftigt opfordre myndigheder og virksomheder til at kommunikere og implementere tiltagene inden for deres respektive ansvarsområder, lyder det fra Center for Cybersikkersikkerhed .



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk