05-05-2023

CFCS opdaterer vejledning om passwordsikkerhed

Center for Cybersikkerhed har opdateret sin vejledning om passwordsikkerhed. Blandt de væsentligste ændringer er ny anbefalet minimumslængde, og så er der nyt til afsnittet om flerfaktor-autentifikation.

Center for Cybersikkerheds vejledning om passwordsikkerhed er blevet opdateret.

Den nemmeste måde, en hacker kan få utilsigtet adgang til data eller systemer, er oftest at bruge et kompromitteret password. Men det kan være en udfordring at vælge sikre passwords til alle de tjenester, vi anvender, og at beskytte passwords mod kompromittering.

Vejledningen skal hjælpe organisationer og deres medarbejdere med at tilgå organisationens systemer sikkert.

I den opdaterede version er centerets anbefaling for et passwords minimumlængde øget til 15 tegn. Der er blandt andet også ændringer til anbefalingen om tvunget passwordskift og til afsnittet om flerfaktor-autentifikation.

Vejledningen henvender sig bredt og er relevant for de fleste typer af organisationer. Herudover er der også et afsnit, som personer kan benytte i privatlivet.

Vejledningen kan hentes her.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk