05-02-2024

Ansigtsgenkendelse tog fejl

61-årige Harvey Murphy Jr. fra Californien hævder i en retssag, at han fejlagtigt blev navngivet som røveren i et røveri i solbrillebutikken Sunglass Hut i Houston, Texas. Han blev fængslet og seksuelt misbrugt af andre indsatte, ifølge hans advokat.

Harvey Murphy Jr. blev fejlagtigt anholdt og derefter seksuelt overfaldet af andre indsatte i Houston-fængslet, efter at ansigtsgenkendelsessoftware havde identificeret ham som en af to røvere i solbrillebutikken Sunglass Hut i Houston, Texas, den 22. januar 2022. Røverne var bevæbnede og stjal både kontanter og varer.

Software tog fejl

Harvey Murphys advokat Daniel Dutko hævder, at Murphy var i Sacramento, Californien, på tidspunktet for røveriet. Advokaten kritiserer endvidere sikkerhedschefen for EssilorLuxottica (den virksomhed, der ejer Sunglass Hut) for den brug af kunstig intelligens og ansigtsgenkendelsessoftware, som fejlagtigt identificerede Murphy.

Anklagerne mod Murphy blev frafaldet.

Kan ske for enhver

- Harvey Murphys historie er bekymrende for alle borgere i dette land. Enhver kan uretmæssigt blive anklaget for en forbrydelse baseret på fejlagtige beslutninger med ansigtsgenkendelsessoftware, ligesom det skete for min klient, siger advokaten i en erklæring.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk