24-01-2022

Rapport: Cyberangreb den største trussel mod virksomheder

Trods stigningen i klimaforandringsbetingede naturkatastrofer er cybertrusler og de deraf følgende driftsforstyrrelser igen de største trusler mod virksomheder, siger Sean Deuby, Director of Services, Semperis.

Allianz har netop udgivet sin årlige risikoanalyse for de største trusler mod virksomheder verden over, Allianz Risk Barometer. Konklusionen er, at cyberangreb i dag er den største trussel mod virksomheder. Når hackere gentagne gange lammer virksomhedernes computernetværk og afpresser dem store pengebeløb, så løber skaderne op i milliarder hvert år. Ifølge undersøgelsen er frygten for dette større end for pandemier.

Ledere og sikkerhedseksperter verden over ser cyberangreb som den største trussel mod organisationer. I "risikobarometeret" fra industriforsikringsvirksomheden AGCS, der hører under Allianz, ligger kriminelle hackere og deres aktiviteter på førstepladsen over oplevede trusler. Herefter kommer driftsforstyrrelser, naturkatastrofer og pandemier.

Undersøgelsen dækker over svar fra i alt 2.650 fagfolk fra 89 lande, heraf 1.200 virksomhedsledere fra store virksomheder med et årligt salg på over 500 millioner dollars.

Skader for trillioner

Allianz- undersøgelsen er i overensstemmelse med andre analyser af cyberkriminalitet. Den amerikanske virksomhed Cybersecurity Ventures anslår, at de globale skader forårsaget af cyberkriminalitet sidste år nåede op på seks billioner dollars. I 2025 kan dette stige til 10,5 billioner dollars.

Det enorme beløb omfatter datatyveri og -ødelæggelse, økonomisk kriminalitet, tabt produktivitet, tyveri af intellektuel ejendom og andre forbrydelser samt omkostningerne ved at udbedre skaderne.

Sean Deuby, Director of Services, Semperis uddyber:

- Denne analyse bekræfter, hvad vi har oplevet i løbet af det seneste år: Trods stigningen i klimaforandringsbetingede naturkatastrofer er cybertrusler og de deraf følgende driftsforstyrrelser igen de største trusler mod virksomheder. En af grundene til denne ændring er, at cyberrisici er af en anden karakter end miljørisici.

Mens miljørisici er geocentriske (og den primære årsag til, at organisationer har flere datacentre), er cyberrisici netværkscentrerede. En naturkatastrofe er typisk begrænset til et geografisk område, mens en cyberkatastrofe kan blinke over et globalt netværk på få minutter. Med de rigtige nøgler - f.eks. adgang til en administrativ konto - bliver barriererne mellem datacentre uvæsentlige.

Disse angreb er grunden til, at organisationer skal forbedre deres cybermodstandskraft i genopretningsfasen af en it-sikkerhedshændelse og ikke kun i detektions- og reaktionsfasen. Erkend de risici, som kan følge af et cyberangreb: Tab af indtægter, skade på omdømme og potentiel skade på den offentlige sikkerhed i tilfælde af kritisk infrastruktur eller sundhedsorganisationer. Begræns disse risici med software, der er udviklet specielt til at genoprette efter et cyberangreb."

Den fulde undersøgelse kan findes her.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk