Lumma – også kendt som Lumma Stealer eller LummaC2 – er en form for informationsstjælende malware (info-stealer), der er blevet udbredt i cyberkriminelle kredse siden 2022. Det er et avanceret, skadeligt program, designet til at stjæle følsomme data fra inficerede computere.
Flere end 2.300 domæner er nu blevet beslaglagt i den internationale aktion, og 1.300 af dem er blevet overdraget til Microsoft. I alt er 394.000 computere, der har været inficeret med Lumma, blevet identificeret i perioden fra den 16. marts til den 16. maj i år.
Ofrene har blandt andet fået stjålet loginoplysninger, adgangskoder, betalingskortoplysninger og kryptovaluta-tegnebøger.
.jpg?w=480&action=fill&sh=ef78d)


























