I de skandinaviske lande er cyberkriminaliteten høj, og mere end to tredjedele af befolkningen har været udsat for forsøg på cybersvindel inden for de seneste to år. Danske internetbrugere står oftere over for disse trusler end deres svenske og norske kolleger.
De mest almindelige svindelnumre i Danmark omfatter links til falske login-sider (41%), opkald fra falske kundeservicecentre eller banker (34%) og leveringssvindel (21%). Derudover indrømmer en femtedel af danskerne, at de er blevet ofre for falske webbutikker eller produkter og falske gavekort, kuponer eller lotterier.
- Jo mere populær en kommunikationskanal er, jo større er sandsynligheden for, at den bliver brugt af cyberkriminelle til onlinesvindel. E-mail, SMS, Facebook og Messenger er de kanaler, der hyppigst udnyttes på grund af deres udbredte brug og afslappede natur, hvor brugerne ofte er mindre opmærksomme på cybersikkerhedsrisici. Online pop op-reklamer spiller også en vigtig rolle, idet de udnytter brugernes hastværk og impulsive reaktioner til at træffe hurtige og ofte usikre beslutninger, siger Adrianus Warmenhoven, der er cybersikkerhedsekspert hos NordVPN.
Danskerne prioriterer sikkerhed for personlige oplysninger over bekymring for kreditsvindel
Danskerne anser læk eller tyveri af personfølsomme oplysninger (80%) som værende en større trussel end kreditkortsvindel (76%). Desuden bekymrer 62% af danskerne sig om brud på virksomhedsdata, 57% er forsigtige med svindel med verifikationskoder, og halvdelen mener, at de mest skadelige svindelnumre involverer falske pengeanmodninger fra familie og venner.
- Der er et misforhold mellem de oplevede cybertrusler og den faktiske eksponering for dem. Den tætteste sammenhæng findes mellem personlig eksponering for onlinesvindel og truslen fra svindel med falske login-sider og falske opkald fra supportcentre eller banker. Denne type svindel er mest udbredt i Danmark. I mellemtiden betragtes svindel som falske lånetilbud, levering eller datingsvindel som mindre skadelig, siger Adrianus Warmenhoven.
Årsager til sårbarheden overfor cybersvindel
Danskere, der har været ofre for onlinesvindel, nævner flere grunde til deres modtagelighed: 58% nævner svindlernes brug af smarte tricks som phishingmails, falske hjemmesider og personimitationer, som offeret stoler på; 54% bemærker, at svindlere udgiver sig for at være banker eller andre pålidelige organisationer; og halvdelen rapporterer, at svindlere anvender højteknologiske metoder til at få falske hjemmesider, e-mails og beskeder til at se autentiske ud.
Halvdelen af de adspurgte påpegede også en generel mangel på offentlig bevidsthed om og indsigt i, hvordan disse svindelnumre fungerer. Ensomhed får 35% af befolkningen til at falde for dating- eller venskabssvindel. Kun 1 ud af 4 respondenter anerkender, at svindlere udnytter personlige svagheder som grådighed eller overmod til at manipulere deres opfattelse af cyberrisici.
Omkring 40% af de danskere, der har været udsat for cyberkriminalitet inden for de seneste to år, har oplevet økonomiske og psykologiske konsekvenser, herunder ødelagte relationer. Økonomisk mistede en tredjedel af ofrene op til 650 kr., en fjerdedel op til 3250 kr. og 7% over 6500 kr. På trods af disse konsekvenser tog kun 57% af danskerne affære ved at anmelde svindlen eller tage forebyggende skridt, mens en tredjedel mente, at en anmeldelse ikke ville gøre nogen forskel.
Hvordan kan man beskytte sig selv mod online svindel?
- Undersøgelsen viste, at en større generel opmærksomhed og handlinger baseret på sund fornuft ofte nævnes som effektive foranstaltninger mod cybersvindel. Vi kan ud fra undersøgelsen analysere svarene for at finde ud af, hvilke cybersikkerhedsforanstaltninger der er bredt anerkendt i befolkningen, og hvilke tiltag der tydeligvis mangler at få mere fodfæste i vores dagligdag og bevidsthed, understreger Warmenhoven.
Danskerne er særligt opmærksomme på phishing svindel. Her slår 73% fast, at de undgår at klikke på beskeder som tilbyder præmier eller gratis produkter. Derudover forholder 65% sig skeptiske over for tilbud, der lyder lidt for gode til at være sande, mens 64% er varsomme med anmodninger om at dele personlige oplysninger, penge eller adgangskoder. 60% ignorerer ukendte numre og chatanmodninger, halvdelen prioriterer sikre betalingsmetoder og begrænser deling af personlige oplysninger på sociale medier.
Desværre er kun en tredjedel klar over, at apps kun bør downloades fra pålidelige kilder, og at hjemmesiders ægthed bør verificeres. Kun 7% er informeret om cyberforsikringer.
Tofaktorgodkendelse er det mest anerkendte cybersikkerhedsværktøj, men kun en tredjedel kender til firewalls og antivirussoftware, kun 15% bruger VPN'er og blot 10% anvender password managers. Overraskende nok er en femtedel af dem ikke bekendt med disse værktøjer.
Metodologi: Denne undersøgelse blev bestilt af NordVPN og udført af Cint mellem 30. juli og 19. september 2024. I alt 3.010 respondenter fra Sverige, Norge og Danmark, 18 år og ældre, blev spurgt. Forskerne satte kvoter på respondenternes køn, alder og bopæl for at opnå en nationalt repræsentativ stikprøve blandt internetbrugere.




























