03-09-2021

0.-klasser lærer om at ringe 1-1-2

Igennem en årrække har Beredskabsstyrelsen Nordjylland sammen med Nordjyllands Beredskab, Midt- og Vestjyllands Politi, Thisted og Morsø Kommuner samt Falck A/S gennemført 1-1-2-dage for 0.-klasser i de to kommuner.

Formålet med 1-1-2-dagen er at gøre de yngste skoleelever bevidste om sikkerhed og at lære alarmtelefonnummeret at kende under parolen: ”1-1-7 det er lyv, 1-1-2 den er go’”. Samtidig lærer børnene om ambulancers, brandvæsnets og politiets samarbejde på et skadested.

Sidste år modtog en syvårig pige Danske Beredskabers Hæderslegat for at redde sin søster og bonussøster fra en livsfarlig situation. Hun havde deltaget i 1-1-2-dagen i 2019. I 2020 blev 1-1-2-dagen aflyst pga. COVID-19-pandemien. For at favne begge årgange afholdtes i år to 1-1-2-dage den 17. og den 18. august.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk