22-04-2021

Nyt samarbejde gør det lettere at holde styr på nøglerne

Traka elektronisk nøgleskab.

Et nyt arbejde mellem SystemHouse Solutions og Assa Abloy-selskabet Traka gør det muligt for SystemHouse's Integra system at administrere brugere og rettigheder i Trakas elektroniske nøgleskabe sammen med adgangskontrol-tilladelserne i resten af bygningen.

Fra Integra version 8.10 understøttes en nem og sikker håndtering af Trakas nøgleskabe, hvor samme adgangskort og pin-kode, som også benyttes til adgangskontrolsystemet i resten af bygningen, nu også giver adgang til Traka nøgleskabe. Brugerdata og rettigheder håndteres i Integra-systemet, som dermed også håndterer, hvilke fysiske nøgler man har adgang til samt logfører, hvem der har hvilke nøgler, og hvornår de har hentet og afleveret dem.

- Integrationen mellem SystemHouse Solutions Integra system og Traka, giver mulighed for at kontrollere adgangen til individuelle fysiske nøgler (iFobs) fra Traka, baseret på rettigheder som dato, klokkeslæt og bruger, siger Jonas Ahlgren, salgschef hos SystemHouse Solutions.

Med et Traka nøgleskab holder man nemt styr på virksomhedens fælles nøgler. Kabinettet forhindrer nøgler i at komme i de forkerte hænder samt letter administrationen og skaber sikkerhed.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk