Spanske Salto Systems – en del af Salto Wecosystem – har lanceret sin nye Design XS væglæser med tastatur. Med et design, der passer til alle steder, repræsenterer dette produkt ifølge Salto et gennembrud inden for adgangskontrolteknologi. Væglæseren er særdeles robust og kan bruges med både fysiske adgangsmedier og mobiltelefon. For at hjælpe synshæmmede er tal og symboler præget med fempunkts blindskrift.
Med multifaktor-autentificering og mulighed for adgang med PIN-kode er væglæserens sikkerhed ifølge producenten øget betydeligt.
Design XS væglæser passer ind på enhver lokation og er designet til at passe i alle standard elektriske bokse. I kombination med en Salto Bluenet adgangscontroller forenkler væglæseren netværksinfrastrukturen med de nyeste fremskridt inden for trådløs teknologi og tilslutning. Adgangskontrol i skyen og mobilapplikationer sikrer en effektiv adgangsadministration, der kontrollerer elevatorer, skydedøre, fjernadgange og elektroniske porte.
Brugeren kan anvende NFC og RFID-kort, nøglebrikker eller Bluetooth LE for hurtig og bekvem adgang.
– Vi er meget begejstrede for at kunne præsentere Design XS væglæser med tastatur på markedet. Vores nye produkt har ikke kun forbedrede sikkerhedsfunktioner, men tilbyder også en sømløs og behagelig oplevelse for brugeren. Vi tror, det vil sætte en ny standard inden for adgangskontrol, siger Jesper Buch, Managing Director hos Salto Systems Nordic.
Design XS er designet til at kunne modstå selv de hårdeste forhold, hvilket gør den velegnet til udsatte lokationer.