16-04-2024

Axis kombinerer 180° radardetektion med panoramaovervågning

Axis Radar Data Visualizer, en kraftfuld edge-analyseapplikation, der tilbyder 180° radardetektion kombineret med 180° panorama multisensor-billeder.

Axis Communications har lanceret Axis Radar Data Visualizer, en kraftfuld edge-analyseapplikation, der leverer 180° radardetektion og 180° panorama multisensor-billeder. Løsningen har til formål at give forbedret situationsfornemmelse og samtidig minimere falske alarmer.

Kombinationsløsningen er velegnet til overvågning af store åbne områder, da den giver nøjagtig registrering af personer i en afstand af op til 60 meter og køretøjer op til 85 meter. Axis Radar Data Visualizer tilføjer således betydelig værdi til - og øger funktionaliteten af – Axis’ panorama multisensorkameraer.

Denne analytiske applikation bruger radardata til nøjagtigt at detektere og klassificere personer og køretøjer, hvor de ikke burde være. Den indsamler og behandler disse radardata og præsenterer dem som visuelle, tilpasselige overlejringer i kamerafeedet.

Data kan også bruges til at udløse hændelser. For eksempel er det muligt at aktivere blitzlys, udløse alarmer eller starte kameraoptagelser, når et objekt krydser en foruddefineret virtuel linje i kameravisningen. Derudover kan den, takket være edge-to-edge teknologi, forbindes til understøttede panoramakameraer til visuel verifikation med 180° dækning uden blinde vinkler.

Med område- og linjekrydsningsdetektering er det muligt at udløse en hændelse, når et objekt bevæger sig inden for et defineret område eller krydser en foruddefineret virtuel linje i en defineret retning. Derudover kan hastigheden af passerende køretøjer vises.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk