31-01-2025

Assa Abloy lancerer cloud-platform

Lanceringen af Assa Abloy Access sker samtidig i Danmark, Sverige og Norge.

Nu lanceres Assa Abloy Access – en cloud-baseret software, der gør sikkerhedsarbejdet i beboelsesejendomme lettere. Lanceringen af Assa Abloy Access sker samtidig i Danmark, Sverige og Norge.

Med lanceringen af softwaren Assa Abloy Access og økosystemet omkring Assa Abloy Access skabes flere fordele for små og mellemstore boligforeninger, skriver Assa Abloy i en pressemeddelelse. I økosystemet indgår blandt andet låsesystemet Pulse.

Assa Abloy Access – en komplet cloud-løsning

Assa Abloy Access er en fuldt cloud-baseret løsning, der muliggør enkel, sikker og fleksibel adgangshåndtering til en forudsigelig og tydelig pris. Med Assa Abloy Access får ejendomsejeren eller -administratoren et system til alle døre og fællesområder.

Låsesystemet Abloy Pulse – central komponent

En central del af økosystemet omkring Assa Abloy Access er det digitale låsesystem Abloy Pulse. Pulse-nøglernes adgangstilladelser, logfiler samt anden administration håndteres i softwaren Assa Abloy Access. Pulse-systemet kræver hverken batterier eller kabler, da det får sin energi, når nøglen indsættes i cylinderen. Systemet er velegnet til eftermontering. En nyhed er, at forhandlerne ikke længere behøver at programmere Pulse-cylinderne selv, men kan bestille et færdigprogrammeret system direkte fra Assa Abloy.

Abloy Cumulus – lås op med en app

En anden stor fordel ved Assa Abloy Access er mulighederne for mobile adgangstilladelser via den digitale låseløsning Abloy Cumulus, som modtog Detektor International Award-udmærkelsen Innovative Achievement Award 2024. For låsepunkter, hvor nøglefri adgang er vigtig, kan brugerne låse og låse op via en app på mobilen, for eksempel til garageporte, låger og fællesområder. Mobilappen til Cumulus findes til både iPhone og Android.

Nye muligheder

Teknologien og komponenterne i økosystemet omkring Assa Abloy Access vil også kunne skabe nye muligheder for virksomheder uden for flerfamiliesegmentet, skriver Assa Abloy i sin pressemeddelelse. Lanceringen af Assa Abloy Access sker samtidig i Danmark, Sverige og Norge.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk