14-03-2017

På onsdag åbner Sectech i Oslo

Projektchef Deniz Baykal glæder sig til at kunne byde de besøgende velkommen til Sectech i Norges Varemesse.

Projektchef Deniz Baykal glæder sig til at kunne byde de besøgende velkommen til Sectech i Norges Varemesse.

På onsdag og torsdag, den 15. – 16. marts, arrangeres Sectech Norge i Norges Varemesse i Lillestrøm uden for Oslo. Det bliver to intensive dage med fokus på sikkerhedsteknik i verdensklasse, og hvordan sikkerhed medvirker til at skabe tjenester, som forebygger eller opdager kriminalitet og brand samt giver merværdi til erhvervslivet. Arrangementet behandler også, hvordan Internet of Things (IoT) og EUs nye datasikkerhedsregulativ påvirker sikkerhedsmarkedet.

Sikkerhedsmessen Sectech Norge er blevet arrangeret hvert andet år siden 2002. I år finder messen for første gang sted i Norges Varemesse i Lillestrøm ved Oslo.

På seminarprogrammet finder man temaet "Sikkerhed kontra personvern" som handler om sikkerhed og personbeskyttelse, og om hvordan kameraovervågning, adgangskontrol og databasehåndtering kan bruges på en lovlig måde. Bag dette programtema står det norske Datatilsynet, som blandt andet vil fortælle om, hvordan "personvernforordningen" – som bliver norsk ret i maj 2018 – påvirker sikkerhedsbranchen. Hvordan bliver kameraovervågning og anden sikkerhedsteknik reguleret?

Datatilsynet præsenterer også en rapport om brugen af intelligent videoanalyse. Hvorfor og hvordan bruges det i dag? Hvilken værdi har det, og hvordan må man bruge videoanalyse i offentlige miljøer?

“IoT og sikkerhedsmarkedet" er et andet spændende og aktuelt tema, hvor Memooris chefanalytiker James McHale taler om Internet of Things og om, hvordan det påvirker sikkerhedsmarkedet ud fra et globalt perspektiv.

Gratis seminarer
På Sectech finder man også Open Forum, hvor de besøgende gratis kan overvære teknikbaserede miniseminarer i regi af forskellige leverandører.

Messen er åben kl. 9-16 begge dage.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk