01-11-2016

Mini-konference om hvordan IoT-udviklingen ser ud i de kommende år

Glen Dale, General Manager, Euralarm

Glen Dale, General Manager, Euralarm

Under overskriften "Internet of Things (IoT) og sikkerheden – fra smarte hjem til smarte byer" ser Sectechs anden mini-konference, den 17. november, på, hvor vi er i dag, og hvordan udviklingen ser ud i de kommende år. Og hvordan passer sikkerhedsteknologien ind i Internet of Things og i de smarte projekter?

Teknikløsninger til fysisk sikkerhed og brandsikkerhed vil i 2020 være et af de største segmenter, når det drejer sig om systemtyper til IoT, hævder James McHale, markedsanalytiker hos analyseinstituttet Memoori. På dette engelsksprogede seminar vil han fortælle om Iot-markedet: Hvor stort det er, og hvilke muligheder der er for leverandører til smarte bygninger.

Den svenske integrationsekspert Per Björkdahl fortæller, hvordan organisationen ONVIF arbejder med at forsyne markedet med effektive kommunikationsgrænseflader til især netværksvideo, men også til adgangskontrol. Kravene til effektiv integration er også muligheden for at tilslutte enheder direkte til internet, hvor sikkerhed og informationsintegritet har fået en stor betydning.

Martin Tom-Petersen, Client Director & Partner, Smart City Catalyst hævder, at IoT i Smart Cities har uanede muligheder for at skabe sikkerhed og tryghed i bybilledet. Men selv om byer verden over kappes om at skabe mest mulig tryghed og sikkerhed for deres borgere, har kun få set muligheden for at skabe denne tryghed og sikkerhed ved hjælp af IoT – selv om løsningerne typisk er overkommelige, kosteffektive og lette at implementere – og selv om de har et bredt anvendelsesspektrum.

Dagens sidste indlæg leveres af Glen Dale, General Manager for den indflydelsesrige europæiske interesseorganisation Euralarm. Indlægget handler om, at verdens eksploderende befolkning driver byer til deres maksimale grænser med hensyn til energiforsyning, sikkerhed, digital kommunikation, transport og trafik. Begrebet Smart City giver et svar.

Yderligere oplysninger og tilmelding her.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk